SKRIVEKUNST OG LITTERATUR
Et skrive og litteraturkursus er for dig, der ønsker at skrive eller har skrevet skønlitteratur i form af lyrik og prosa. Det er også for dig, som interesserer sig for ny litteratur, og ønsker at blive en bedre læser.
For forfatteren handler et skrivekursus om at blive bedre til at skrive. Det gør man selvfølgelig ved at skrive, og blive mere bevidst om sin skrift. Men også ved at blive en bedre læser, forstå hvilke virkemidler teksten bruger, og hvilke oplevelser, den skaber i læseren.
Alle mennesker har noget at fortælle, og noget at skrive om. Som forfatter handler det om at blive en bedre tekstlæser og forfatter uanset det niveau, du befinder dig på, og hvilken genre du skriver i.
For læseren handler det om at kunne fortælle om og begrunde sin læseoplevelse. At stole på sin oplevelse af teksten. Det er sværere end man tror, når oplevelsen skal begrundes i tekstens ord og sætninger.
På kurset mødes tekst-producenten og konsumenten hinanden i læsningen. Omdrejningspunktet er læseoplevelsen, men fra hver sin position. På kurset arbejder vi både med elevtekster og tekster af andre forfattere.
Klik på "Litteraturkursus" herunder for at læse mere om kurset.